Formålet er at udvikle en konkurrencedygtig faresti til løsgående søer med høj produktivitet og dyrevelfærd og at sikre viden om drift af stien til producenterne, så de får en kort indkøringsperiode med den nye produktionsform.
Projektet indeholder en aktivitet, som skal afklare årsagen til pattegrisedødelighed i farestier til løsgående søer, og med den viden udvikle løsninger, som skal eliminere/minimere den forhøjede dødelighed dels via stiudvikling og dels via managementtiltag.
Der arbejdes også målrettet på videreudvikling af farestien, så den kan rumme store kuld. Dette omfatter bl.a. aktiviteter vedrørende huleudvikling til pattegrise. I forhold til gulvet arbejdes der med udvikling af bedre gulvløsninger til stien, som reducerer omfanget af skader på søer og pattegrise, ligesom projektet har fokus på muligheder for at ’styre’ søernes gødeadfærd. Sidstnævnte ud fra, at ambitionen er at opnå en sti med god hygiejne samtidig med, at der er en begrænset gylleoverflade.
Med gennemførelse af projektet er det ambitionen at opnå en faresti til løsgående søer, som viser konkurrencedygtige produktionsresultater og høj dyrevelfærd, og dermed gør det attraktivt for svineproducenten at etablere produktionssystemet i fremtiden.
Internationale artikler/publikationer vedrørende aktiviteterne:
Pilotstudie bekræftede, at farestier til løse søer kan indrettes med delvist fast gulv, uden at søerne gøder på det faste gulv. Indretningen medførte, at det fra gangen var muligt at se soens krybbe, men ikke at foretage faringsovervågning.
Søernes aktivitet var lav i de første dage efter faring og ikke påvirket af opboksningsstrategi. Perioden under faring og indtil kuldudjævning og valg af opboksningsstrategi til løse søer var betydende for antallet af klemte pattegrise.
Klargøring af pattegrisehulen med cirka 2 cm snittet halm, sok med hvedekerner og en jutesæk med duft af soen medførte, at flere grise benyttede hulen dag 2 efter faring sammenlignet med huletræning i forbindelse med fodring af soen.
Tildeling af 5 og 10 kg halm før faring reducerede antallet af dødfødte pattegrise og den totale dødelighed indtil kuldudjævning, mens der ikke blev fundet en klar effekt på antallet af døde pattegrise mellem faring og kuldudjævning.
Pattegrisenes overlevelse afhænger i høj grad af temperaturen i deres nærmiljø. Hvis det er for koldt, vil den nyfødte gris bruge for meget energi på at holde varmen.
Vurdering af tre forskellige overfladebehandlinger viste fortsat behov for udvikling og afprøvning af gulve og overflader i farestier for at opnå en tilfredsstillende holdbarhed, god skridsikkerhed samt sikre rene/tørre lejer til so og grise.
